Shopaholik

Dette problem betegnes nu i psykologien som kompulsiv (tvangsbetonet) købeadfærd, dvs. en købeadfærd, som personen tilsyneladende ikke selv har helt kontrol over. Det er, som om købeadfærden ”tager magten” fra personen.

Betegnelsen kompulsiv købeadfærd optræder nu på den psykiatriske diagnoseliste over psykiske forstyrrelser, som især er defineret ud fra tre kriterier:

1.    En høj hyppighed af indkøb, som regel af tøj og smykker

2.    En følelse af et indre pres til at foretage disse indkøb på trods af en vag erkendelse af, at det måske ikke er nødvendigt eller fornuftigt at købe de pågældende ting.

3.    En vedvarende ærgrelse eller utilfredshed med sig selv over de mange nyttesløse indkøb, som ofte hober sig op i hjemmet.

Den tiltagende utilfredshed kan i nogle tilfælde føre til depressioner eller forstyrrelser i parforholdet samt økonomiske problemer.

Undersøgelser har vist at shopaholikere er meget spontane og impulsive i deres adfærd. Endvidere har det vist sig, at shopaholikere ofte senere blev overrasket over at finde ud af, at de alligevel ikke kunne bruge meget af det, de havde købt. Paradoksalt nok mener mange shopaholiker under indkøb ofte, at lige netop den ting, de nu føler trang til at købe, vil give dem en særlig stor glæde – en forventning, der sjældent blev indfriet.

Shopaholikere er ofte singler, og det har støttet den opfattelse, at en del shopaholisme kan bero på et forsøg på at bekæmpe en ensomhedsfølelse. Flere undersøgelser tyder også på, at shopaholisme kan fungere som et (meget kortvarigt) værn mod tendens til depression.

Endelig har det vist sig, at shopaholikere oftere end andre er på hjemmesider, hvor de kan købe noget.

http://www.jettesmestad.dk/

UFRIVILLIG BARNLØSHED

I forbindelse med psykologbehandling i forhold til ufrivillig barnløshed kan der være tale om forskellige forløb: dels forløb i forbindelse med fertilitetsbehandling og dels forløb i forbindelse med at have fået vished for at man ikke kan få børn.

Forløb ved fertilitetsbehandling

For de fleste par er ufrivillig barnløshed en enormt belastende periode med undersøgelser og fertilitetsbehandling, der ofte er et meget langstrakt og krævende forløb, hvor mange skiftende scenarier og mange følelsesmæssige op- og nedture kan forekomme. Mange gennemlever perioder med håb og drømme, der afløses af skuffelser, frustration, uafklarethed, tvivl og stress i forhold til ikke at vide, hvor mange behandlinger man skal igennem, og om det i det hele taget vil lykkes på et tidspunkt.  

Selve fertilitetsbehandlingen kan for nogen virke grænseoverskridende. Det kan føles som om, man får blottet en meget intim og privat del af såvel kroppen som parforholdet.

Barnløshed og fertilitetsbehandling får ofte også indflydelse på det seksuelle samliv. Par, der i længere tid har forsøgt at opnå graviditet på naturlig vis, kan opleve, at det seksuelle samliv styres af kvindens ægløsning, at spontaniteten forsvinder, og at seksuallivet bliver forbundet med teknik og krav samt skuffelser over den udeblivende graviditet.

Det er meget forskelligt, hvad der kan være brug for af psykologforløb i denne periode. Nogle har brug for støtte til krisehåndtering, andre har brug for et frirum til at tale om smertefulde eller skamfulde følelser – fx misundelse på veninder eller søskende, der har børn

Det vigtigste er at støtte hinanden, at få talt sammen, at acceptere hinandens forskellige måder at reagere på og sørge for, at behandlingen er et fælles projekt gennem hele forløbet.

Forløb når man ikke kan få børn

Reaktioner i forhold til erkendelse af, at man ikke kan blive forældre er meget forskellige. Nogle kan udvise krisereaktioner, andre kan have brug for hjælp til at forlige sig med, at livet ikke bliver, som man drømte om.

Fælles for forløbene

Følelserne og tanker: Mange oplever, at der med ufrivillig barnløshed følger meget stærke følelser som vrede, sorg, smerte, skyld,skuffelse, fortvivlelse samt misundelse. Det kan være svært at forstå, at man føler således og svært at håndtere de stærke følelser. Mange oplever da også, at forholdet til omgivelserne sættes på en prøve.

Nogle vælger at være åbne om deres barnløshed overfor omgivelserne, andre vælger at holde det for sig selv. Der kan være fordele og ulemper ved begge dele.

Tanker om identitet, eksistens og mening med tilværelsen kan komme i fokus og blive centrale.  Det, at man ikke selv kan kontrollere, hvornår man vil have børn – eller om det overhovedet vil være muligt, kan vække et væld af tanker og følelser såsom afmagt og tab samt en oplevelse af ikke at kunne bestemme over egen krop, eget liv og egen fremtid; ofte med reduceret selvværd til følge. Nogle gange ses grader af krisereaktioner.

Parforholdet
Ufrivillig barnløshed kan være en stor udfordring for parforholdet. Ofte er der stor forskel på, hvordan mænd og kvinder oplever, reagerer på og håndterer barnløshed og fertilitetsbehandling. Kvinder har ofte et større behov for at tale med andre om barnløsheden.

Fokus for forløbet er, at man får belyst de individuelle perspektiver og får skabt muligheder for at kommunikere om og forholde sig til håndtering af omstændighederne. u

http://www.jettesmestad.dk/