Testosteron er med til at bestemme din reaktion på nederlag.

Begge køn produceres kønshormonen testosteron. Hos mænd er produktionen dog større, idet mænd producerer hormonet i såvel testiklerne (kønskirtlerne) som i binyrerne. Kvinder producerer udelukkende hormonet i binyrerne.

Testosteron formodes at hænge sammen med visse psykoologiske egenskaber. Tidligere troede man, at hormonet var et "volds-hormon", som gjorde mennesker mere aggressive og voldelige. Undersøgelser i dag peger nu på, at mængden af testosteron primært hænger sammen med dominansadfærd, dvs. et menneskes tilbøjelighed til at søge magt over andre og dominere dem. Der kan være tale om såvel godartet (prosocial) adfærd, som består i at ytre sig på en venlig, men dog dominerende måde, som at trangen til at have magt over andre tager en negavig drejning (på en måde "antisocial") som fører til øget tenden til at undertrykke andre med mere eller mindre rå vold (verbal og/eller korporslig).

Mennesker med højt testosteronniveau bliver formentlig mere stressede, hvis de oplever et nederlag såsom tab af status eller fx taber en åben konkurrence. Samme undersøgelse viste endvidere, at for mennesker med højt testosteronniveau er det tilsyneladende afstressende af besejre andre i en konkurrence.

Virkningen af testosteron på sejr og nederlag har betydning for såvel kroppens produktion af stresshormoner (stigende/faldende kortisol) som den følelsesmæssige reaktion på det, der fører til sejr eller nederlag. Mennesker med høj-testosteronniveau vil nødig risikere et nyt nederlag, mens lavtestosteronpersoner formentlig er ligeglade.

Kilde: Psykolog Nyt. Nr. 23, 2008

Om betydningen af betydning. Om mening og mål. Om hvordan og hvorfor?

Nu om dage er mange mennesker vældige dygtige til at opnå deres mål. Mange har indsigt i og styr på, hvad de skal gøre og hvordan de skal gøre det, men rigtig mange har ikke altid en helt klar fornemmelse for, hvorfor de skal nu skal det.

Når man bliver i vildrede med hvorfor, og man ikke for os selv kan svare på spørgsmål om mening med dette eller hint, kan man blive grebet af eksistentielt ubehag, som kan være forbundet med mangel på mening, og denne problematik kan dagens samfund have svært ved at hjælpe os med.

I vores terapeutiske kultur findes mange såkaldte eksperter, som kan være behjælpelige med midler - eller "værktøjer" og "redskaber", som det ofte benævnes - i forhold til forsøget på at besvare hvordan spørgsmål som: "Hvordan gør jeg dette eller hint", men det er strakt langt sværere, når det drejer sig om vores hvorfor spørgsmål i forhold til spørgsmål om mening, mål og livets "hvorfor"

Det kan eksempelvis være meget frugtbart i forbindelse med mental lidelse at starte med at spørge om lidelsen har en mening - om lidelsen fortæller noget? Hvis lidelsen fortæller noget, hvad fortæller den så? Her er det langt mere hensigtsmæssigt at lytte til hvad lidelsen siger end fx at forsøge at eleminere den hurtigst muligt med medicin. En lidelse kan nemlig være meningsfuld.

Hvis vi fx ser på en lidelsesfuld smerte som sorg i forbindelse med tab af en betydningsfuld person i vores liv, hvad kunne så meningen med sorgen være? Der kan selvfølgelig være mange meninger til stede hos det enkelte menneske. Nogle af disse kunne eksempelvis være, at meningen med sorgen er, at den opretholder en forbindelse til den afdøde, at sorgen er med til, at man stopper op for en stund og er optaget, hvad afdøde stod for og hvad der var vigtigt i afdødes liv, hvad afdøde har betydet for ens eget liv, samt at man er optaget af at tage alt dette med sig i sit eget fremtidige levede liv

Se, det giver mening.

Inspirationskilde: Svend Brinkmann, cand.psych. Professor ved Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet

Rygestop får humøret op.

Forskere fra University of Wisconsin School of Medicine and Public Health har fundet at eksrygere er både gladere og sundere end dem, der stadig ryger. Forskningsresultatet viste, at tidligere rygere ikke kun oplever en forbedring af deres fysiske helbred, men at de også oplever en højere livskvalitet, færre stressfaktorer og forbedret følelsesregulering end rygerene.

Kilde: Tæt på Kræft. Marts 2012

ADHD medicin kan svække indlæring.

Nu ny undersøgelse i USA med aber viser, at store dosis af ADHD medicin kan skade indlæring. En tidligere undersøgelse, foretaget i USA i 1977, viste, at ADHD medicin med høj dosis reducerer hyperaktivitet, men forringer de kognitive evner. I interviews med børn, som får medicin for ADHD, har nogle udtrykt, at de oplever, de bliver mindre kreative og spontane - at de mere oplever sig som en robot.

En af iagttagelserne i den nye undersøgelse var, at aberne også reagerede som robotter.

Kilde: Science Daily, 8. marts, 2012

Livet som delebarn.

Socialforskningsinstituttet har foretaget en undersøgelse om livet som delebarn. Her fremgår det, at for nogle børn kan deleordninger fungere godt men ikke for alle. Der er mange faktorer, der spiller ind som fx måden samværet er organiseret på, afstenden mellem de to hjem, barnets egen robusthed og ikke mindst, hvordan skilsmisseforældrene hjælper barnet med at skabe kontinuitet i hverdagen og forbindelse mellem de to familieliv.

Undersøgelsen viser endvidere, at børn kan opleve deleordningen som stressende og anstrengende, og at dagligdagen bliver besværliggjort i forbindelse med at pakke, skifte til den anden forældre og falde til der.
Børn i deleordning er dermed udsat for en belastning, der ikke i samme udstrækning gælder andre skilsmisssebørn.

Jo ældre børnene bliver, jo tungere og mere besværlig kan deleordningen opleves. For teenagebørn er det fx vigtigt at have adgang til yndlingstøjet og samtidig bliver det vigtigere at være sammen med vennerne. Derfor ses især blandt børn i de ældre aldersgrupper en efterspørgsel på andre samværsordninger end deleordninger.

Blandt forældrene, der deltog i undersøgelse, var der flere, der udtrykte, at de ikke selv ville kunne holde ud at leve i en deleordning.

Socialforskningsinstituttets rapport kan downloades fra www.sfi.dk

Kilde: Psykolog Nyt. Nr. 18. 2011