fredag den 16. marts 2012

Om betydningen af betydning. Om mening og mål. Om hvordan og hvorfor?

Nu om dage er mange mennesker vældige dygtige til at opnå deres mål. Mange har indsigt i og styr på, hvad de skal gøre og hvordan de skal gøre det, men rigtig mange har ikke altid en helt klar fornemmelse for, hvorfor de skal nu skal det.

Når man bliver i vildrede med hvorfor, og man ikke for os selv kan svare på spørgsmål om mening med dette eller hint, kan man blive grebet af eksistentielt ubehag, som kan være forbundet med mangel på mening, og denne problematik kan dagens samfund have svært ved at hjælpe os med.

I vores terapeutiske kultur findes mange såkaldte eksperter, som kan være behjælpelige med midler - eller "værktøjer" og "redskaber", som det ofte benævnes - i forhold til forsøget på at besvare hvordan spørgsmål som: "Hvordan gør jeg dette eller hint", men det er strakt langt sværere, når det drejer sig om vores hvorfor spørgsmål i forhold til spørgsmål om mening, mål og livets "hvorfor"

Det kan eksempelvis være meget frugtbart i forbindelse med mental lidelse at starte med at spørge om lidelsen har en mening - om lidelsen fortæller noget? Hvis lidelsen fortæller noget, hvad fortæller den så? Her er det langt mere hensigtsmæssigt at lytte til hvad lidelsen siger end fx at forsøge at eleminere den hurtigst muligt med medicin. En lidelse kan nemlig være meningsfuld.

Hvis vi fx ser på en lidelsesfuld smerte som sorg i forbindelse med tab af en betydningsfuld person i vores liv, hvad kunne så meningen med sorgen være? Der kan selvfølgelig være mange meninger til stede hos det enkelte menneske. Nogle af disse kunne eksempelvis være, at meningen med sorgen er, at den opretholder en forbindelse til den afdøde, at sorgen er med til, at man stopper op for en stund og er optaget, hvad afdøde stod for og hvad der var vigtigt i afdødes liv, hvad afdøde har betydet for ens eget liv, samt at man er optaget af at tage alt dette med sig i sit eget fremtidige levede liv

Se, det giver mening.

Inspirationskilde: Svend Brinkmann, cand.psych. Professor ved Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet

Ingen kommentarer:

Send en kommentar